Spørgsmål om virksomheders og organisationers kollektive identiteter er et centralt problem inden for organisationsteorien. I forbindelse med den postmodernistiske sociologis kritik af forholdet mellem kollektiv og individuel identitet i organisationer stilles problematikken på ny. Samtidig indebærer fremvæksten af nye teorier om organisationer og forholdet mellem individ og organisation en revitalisering af diskussionen om organisationers identitet. Her kan fx nævnes teorier om værdibaseret ledelse, virksomheders sociale ansvar, religion og åndelighed i virksomheder, branding og nytænkning af identitet samt andre bud på virksomheders og organisationers identitet. På denne baggrund inviterer denne workshop til såvel teoriudvikling som konkret casepræsentationen af problemstillinger i forhold til virksomheders og organisationers kollektive identiteter.

I løbet af det seneste årti er vi begyndt at tale om, at arbejdet skal give mening. Meningstemaet  viser  sig  i  en  bred  vifte  af  rapporter,  betænkninger,  debatbøger, medarbejderaviser, dagbladsartikler, forskningsbidrag og managementlitteratur, hvor man bl.a. kan læse:

”I Danmark i dag er det meningsfulde arbejde eftertragtet af både medarbejdere og arbejdsgivere. Medarbejdere søger det, fordi arbejdet er en stor del af livet, og fordi de ønsker at gøre en positiv forskel i samfundet. Arbejdsgivere søger det, fordi god ledelse,  der  giver  mening,  også  tiltrækker  arbejdskraft,  motiverer  de  ansatte  og fremmer innovation til gavn for både bundlinjer og bæredygtighed” (Det meningsfulde arbejdsliv, 2009, red. Eriksen).

”At  skabe   mening   er   måske   det   vigtigste   overhovedet   for   medarbejderen” (Udviklingschef  i Kommunernes Landsforening Flemming Blønd, Stressmagasinet

2006 no. 2).

Forskningsmæssigt er der en tendens til at angribe temaet om mening i arbejdslivet ud fra  en  ide  om,  at  meningsbehovet  udspringer  fra  medarbejderen.  Logikken  er: Medarbejderen har udviklet  et behov for mening, og hvis organisationen vil være attraktiv, må den stille rammer til rådighed, der gør mening mulig. Forstået sådan er meningsstrømningen immun for kritik og modsigelse. Man kan simpelthen ikke være imod,  at  arbejdet  skal  være  meningsfuldt,  og  forskningsmæssigt  ender  man  med spørgsmål som: Hvordan kan der skabes mere mening? Hvilke dimensioner indebærer en  meningsoplevelse?  Det  betyder  imidlertid,  at  man  gør  sig  blind  for,  hvordan meningskommunikationen  har  sociale  effekter  i  organisationen.  Hvis  man  tager meningstemaets  selvforståelse for gode varer, mister man sin sensitivitet over for, hvordan  selve  ideen  om   mening   privilegerer  bestemte  medarbejderaspekter  og marginaliserer eller udsondrer andre.

Gennem en systemteoretisk analysestrategi undersøger jeg, hvilke egenskaber, der placeres  henholdsvis inden for/uden for systemgrænsen, når ideen er, at der skal skabes   mening.   Således   betragter   jeg   meningssproget   som   en   kommunikativ forventningsstruktur,  der  idealiserer   bestemte  medarbejderkvaliteter  og  dermed inviterer  til  en  favoriseret  organisatorisk  identitet.  Paperet  lægger  sig  dermed  i forlængelse af Born og særligt Åkerstrøm Andersens samtidsdiagnostiske analyser af medarbejderens perfektionering. I Kærlighed og omstilling (2001) viser de, hvordan først den lærende medarbejder og senere den ansvarstagende medarbejder dukker op som  medarbejderidealer  i  løbet  af  1980’erne,  og  i  Legende  magt (2008)  viser Åkerstrøm Andersen, hvordan den legende medarbejder indsættes som et sideløbende ideal i løbet af 2000’erne.  I dette paper undersøger jeg, hvordan meningssproget fortsætter perfektioneringen af medarbejderen gennem formningen af den meningsskabende medarbejder, der indsættes som ideal i den sidste del af 2000’erne.

This paper examines different collectivist and individualist arguments for corporate moral responsibility and identity. Following a discussion of some possible economic, anti-essentialist, and individualist criticisms of the collectivist concept of corporate social responsibility, a third possible organizational view on corporate group responsibility and the moral agency of the firm is put forward. This view aims to overcome the opposition between collectivist and individualist views on corporate social responsibility and identity. The analysis aims to
clarify whether it is possible to ascribe moral agency to the corporation, or whether the firm should be considered as nothing more than a legal construct and economic device for efficient instrumental action. Accordingly, this paper is structured in the following parts: 1) collectivist arguments for corporate moral responsibility and identity; 2) individualist criticism of corporate moral responsibility identity; and 3) towards an institutional concept of corporate moral and social responsibility and identity of the good citizen corporation.