På vegne af Center for Sociologiske Studier ved Aarhus Universitet (CESAU) og Dansk Sociologforening indbyder vi alle interesserede til Dansk Sociologkongres 2012.
Kongressen finder sted torsdag og fredag den 19. og 20. januar 2012 og Aarhus Universitet udgør den fysiske ramme om arrangementet.
Kongressens overordnede tema er Troubled Identity. Med dette tema ønsker vi at rette fokus mod de menneskelige konsekvenser af tabet af faste markører for identitetsskabelsen og tilsynekomsten af en mangfoldighed af nye og ofte modstridende identifikationsmuligheder. Du finder mere om kongressens tema, keynotes, arbejdsgrupper, tilmelding og anden praktisk information her på siden.
Vi glæder os til at modtage jer i Aarhus.
Med venlig hilsen.
Carsten Bagge Laustsen
Dansk Sociologforening dækker rejseudgifter til studerende, der er medlem af Dansk Sociologforening, i forbindelse med rejse til og fra Arhus til Dansk Sociologkongres 2012. Det er imidlertid en forudsætning, at rejsen foretages med så billige transportmidler som muligt - eksempelvis dækkes flyrejser og rejser på 1. klasse med DSB ikke.
5.9 M |
De modtagede abstracts er nu tilgængelige på de enkelte arbejdsgruppers sider. En samlet liste over bidragydere og deres respektive arbejdsgrupper kan findes her. I den kommende tid vil flere abstracts og de dertilhørende papers blive gjort tilgængelige på siden.
Festmiddagen på Aros er nu lukket for tilmelding, grundet den overvældende interesse for arrangementet. Du kan dog stadig nå at tilmelde dig kongressen uden festmiddag her.
Dansk Sociologkongres 2012 finder sted på Aarhus Universitet 19.-20. januar 2012.
Elisabeth Beck Gernsheim: "Ethnically challenged, from Marginal Man to Clash of Civilizations" from CESAU on Vimeo.