Hvordan forandrer globaliseringsprocesser de etablerede forståelser af, hvad det vil sige at være borger? I løbet af de sidste to årtier er det hyppigt blevet fremført, at vi er vidne til en (tendentiel) bevægelse fra en national til en postnational, eller ligefrem kosmopolitisk borgerfigur. Formålet med denne arbejdsgruppe er at undersøge, hvordan globaliseringsprocesserne rekonfigurerer de klassiske borgerfigurer og deres indbyrdes spændinger. Det drejer sig bl.a. om ’statsborgeren’, ’medborgeren’ og ’verdensborgeren’. Et spørgsmål er her, om disse borgerfigurer i dag sammenfiltres på nye måder inden for forestillingen om en hyper-kompetitiv global vidensøkonomi – og om de dermed har en fjerde borgerfigur, nemlig den innovative og livslangt lærende ’medarbejder’ som en helt central, om end ikke altid udtalt, forudsætning?

Panelet er åbent for både empiriske og alment socialteoretiske bidrag.

Formålet med dette paper er at præsentere en række udvalgte empiriske resultater vedrørende forskellige aspekter af unges borgeropfattelser. Empirien stammer i hovedsagen fra det internationale komparative projekt International Civic and Citizenship Education Study 2009 (ICCS 2009), der i disse år gennemføres af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement). Paperet vil primært fokusere på de danske unges borgeridealer (holdninger) og deres borgerpraksis (deltagelse) på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som en del af projekt ICCS. I Danmark har cirka 4500 unge i 14-15 års alderen deltaget. I projekt ICCS deltager i alt 38 lande, og de danske resultater vil således også blive set i lyset af de internationale hovedresultater og de globale tendenser. Undersøgelsen er gennemført på danske skoler og derfor vil dette paper også kort diskutere de unges borgerprofil i forhold til skolens opdrag og virke med at forberede eleverne til deres liv som demokratiske borgere. De unges borgeropfattelser vil kort blive sat i forhold til forskellige aktuelle diskurser vedrørende unges demokratiske deltagelse, men i øvrigt vil dette paper vil i højere grad invitere til diskussion via præsentationen af de empiriske resultater.

Selvtillid som betingelse for læring. Kan testresultaterne bekræfte antagelsen om ”selvtillid” som en selvfølgelig betingelse for læring? Eller er det snarere omvendt: Jo mere, man ved, jo mindre selvtillid har man? Hvorfor overhovedet denne reference til selvbilleder, hvorfor har disse billeder, denne selvrefleksivitet overhovedet autoritet? Formodes de unge selv at vide, hvad de formår? Hvad menes der overhovedet med dette selvbillede kaldet ”selvtillid”?

Hvordan skal danske unges tilkendegivelse af moderat interesse i politiske spørgsmål fortolkes? Giver det anledning til bekymring?

Paperets formål er at belyse spørgsmålet om ’citizenship’ og ’citizenship education’ på baggrund af den såkaldte ’konkurrencestat’ (dvs. på baggrund af transformationen af nationale velfærdsstater til globalt orienterede konkurrencestater, der med henblik på deres konkurrencedygtighed i en global økonomi drager omsorg for deres nationale ’humane ressourcer’ og ’sammenhængskraft’).

I dag er det ikke længere tilstrækkeligt at være en aktiv borger i den demokratiske (formelle eller uformelle) forstand. Som borger skal man ikke blot være en aktiv deltager i samfundslivet, men også bevise sin ’borgerværdighed’ gennem  ’employability’, performans og konkurrrencedygtighed på arbejdsmarkedet.

Dette rejser en række nye og vigtige spørgsmål:

Hvordan ændrer tendensen i retning af en konkurrencestat forholdet mellem (og dermed også indholdet i) de klassiske borgerfigurer – ikke mindst statsborgeren, medborgeren og verdensborgeren? Giver det mening herudover at tale om den ’nationale medarbejder’ som en borgerfigur knyttet til konkurrencestaten? Og hvordan – hvis overhovedet – kan disse tendenser registreres i skolens medborgerskabsundervisning?