En af de centrale fronter i videreudviklingen af kvalitative metoder fokuserer på inddragelsen af visuelle metoder og materialer i kvalitative undersøgelsesdesigns. Mens visuelle materialer i form af eksempelvis vignetter og stimulimaterialer i en årrække har været udbredt og veludviklet i markedsundersøgelser, har de på sin vis været forvist til marginerne i forskningsverdenen. Dette har imidlertid ændret sig, og de senere år er der sket en opblomstring af kreative indslag i kvalitative studier.

Arbejdsgruppen stiller skarpt på denne metodiske udvikling inden for sociologien. Hvad er der sket af landvindinger, siden sociologer fx begyndte at udstyre børn med engangskameraer i fænomenologiske studier af deres hverdagsliv? Hvilke muligheder åbner brugen af visuelle materialer i et metodedesign, og hvilke udfordringer støder man på i både dataindsamlingsprocessen såvel som i den analytiske proces? Workshoppen ønsker at bringe forskere sammen for at præsentere og diskutere de måder, hvorpå visuelle elementer har indgået i deres forskning.

Vi inviterer således papers, der anvender visuelle materialer eller metoder i kvalitative analyser, præsenterer forslag til analyser af datamateriale og/eller diskuterer frugtbarheden af sådanne designs.

Min præsentation vil tage afsæt i en række aktuelle metodologiske overvejelser om anvendelse af videobaseret interaktionsanalyse i  forbindelse med mit igangværende PhD. Projekt.

PhD. Projektets formål er at belyse  ”Hvordan unges lyst til selv at tilberede mad skabes og kan understøttes?”.  Det sker med afsæt i Bente Halkiers arbejde med forskellige madlavningsstile (Halkier 2009) valgt et kvalitativt undersøgelsesdesign, hvis teoretiske fundament  - inden for den måltidssociologiske forskningstradition  -  primært vil tage afsæt i et såkaldt praksisteoretisk perspektiv, dvs. med afsæt  Bourdieus forståelser af micro-sociologiske processer (Bourdieu, 1979, 1990, 2005, samt Reckwitz, 2002, Schatzki, 1996 og Warde, A. 2005) vil betragte madlavning på linje med andre afgrænsningsbare sociale aktiviteter, som en praksis, der hverken må forstås som et simpelt udtryk for den udøvendes bevidste intentionalitet eller som et udtryk for en ligeledes simpel udefra kommende bestemmende struktur.  Med henblik på forståelser af de tilknyttede læringsprocesser og tilegnelse af viden vil dette udgangspunkt blive kombineret med Wengers sociale læringsteori (Wenger 2008, Lave & Wenger, 2003). Det valgte praksisteoretiske perspektiv vil blive suppleret med – og perspektiveret i forhold til - et mere STS-inspireret  ”Foodscape-perspektiv” (Dolphin, 2004), der pointerer  samspillet mellem mad og mennesker som indeholdende også en fysisk-materiel  dimension.

Det empiriske datagrundlag  vil blive tilvejebragt gennem dels video-baseret interaktionsanalyse (Jordan, 1995, Knoblauch 2006 og Dirckinck-Holmfelt, 2008), dels semistrukturerede forskningsinterviews (Kvale 2008). Den empiriske del planlægges gennemført april-maj 2012 blandt ca. 25 beboere i alderen 18-24 år på to kollegier.  Den første videobaserede observation gennemføres over to dage i køkkenet på to kollegier. Den vil belyse, hvordan de daglige rutiner og dialogerne i tilknytning hertil finder sted.  De kvalitative interviews vil dels belyse forhold af mere biografisk karakter (fx måltidsrutiner  i barndommen), dels forhold af relevans for den fremtidige adfærd.  I konsekvens af, at der endnu ikke vil forelægge resultater fra min empiri, vil oplægget koncentrere sig om de metodologiske overvejelser og efterfølgende analytiske spørgsmål  planlægningsarbejde har givet anledning til. Det gælder fx. forhold vedr.  a. multimodalitet, b. sekventiel afgrænsning, c. interaktionsforståelse og  d. videobaserede transskriptionsformer. Også forhold af mere optageteknisk karakter vil  blive berørt.  Afslutningsvis – og som oplæg til diskussion - vil samspillet mellem  -  og de analytiske udfordringerne i tilknytning til – kombinationen af videoobservation og kvalitative interviews i det samme undersøgelsesdesign blive behandlet.

This paper “To (un)veil and Envision” is an argument for the use of visual sociology intending to show how visuals may add texture and nuance to a research project.  The paper suggests that the field of visual sociology is both sovereign and versatile field within the social sciences, which has its own legitimacy as a unique genre that offers the conceptual framework for experimental and social investigation.

Firstly this paper sets out to organise a set of visual methods in a visual toolbox. This visual toolbox is intended to direct, organise and present visually based investigations. It emphasizes a discussion on how working with an art-based methods and aesthetics, which work as metaphor and allegory rather than literal data might be a fruitful path to enter when combined with critical theory. Focusing on a symbolic depiction of the ethnography, the aim has been to anchor images with critical theory, while holding on to an artistic and symbolic representation of the researched.  The focus is not pure registration; instead, testimonies are reflected in images with a poetic, symbolic and aesthetic quality. These images are to be looked upon as messages that are translated into another mode in order to confirm an understanding.

Secondly, the testing ground for this visual toolbox is a case study of Muslim identity construction through dress. The paper seeks to shed light on how life is like for young Muslim girls living in global cities in late modernity. How important is fashion in the creation and maintenance of identity? How are changing patterns of migration, along with shifting gender roles and expectations, made visible in their use of clothing? How does these girls experience and shape their world through the way they dress? What does the clothes - the girls wear and present themselves in - say about who they are or who we think they are? Why are ethnic Danish girls embracing Islamic dress and how does it differ from the way ethnic Arab girls use Islamic clothing? Fashion and clothing is to be viewed as an important social sphere of identity construction, and this dissertation seeks to highlight how fashion-practices provide a unique avenue for metaphoric self-expression and re-negotiation of the discursive debates around Islamic dress.

I en dansk undersøgelse af unges brug af stoffer på natklubber kom det allerede i starten af interviewfasen frem, at private fester for mange af de unge udgjorde en lige så central arena for festliv og stofbrug som natklubberne. Mens forskerteamet havde adgang til natklubbernes offentlige rum, var det imidlertid sværere at deltage i de private fester, og vi måtte derfor skabe viden om disse på anden vis, igennem de kvalitative interviews.

Jeg vil i oplægget præsentere det metodiske greb, som blev udviklet for at generere data om privatfesterne, nemlig en map-task, eller en kortlægnings-øvelse, som kort fortalt bogstaveligt bad interviewpersonerne om visuelt at tegne en fest de havde været til for nylig. Desuden vil jeg give eksempler på hvad der kom ud af denne metode, og hvordan jeg analytisk har grebet det an. Jeg vil afslutningsvist lægge op til en diskussion af frugtbarheden af såvel metode og analytisk tilgang i relation til litteraturen om visuel sociologiske metoder.